Feriebolig i Toscana, Italien

Tlf. +45 2617 6060

Total restaureret luksus casa i Toscansk olivenlund udlejes

Helt hus på 130 m2          Kapacitet 1 - 6 personer          Egen pool 3 x 5 m          Mindre kæledyr tilladt          Fuldt udstyret nyt køkken          Gratis parkering          Bjergudsigt


Nyrestaureret luksusvilla med egen pool beliggende i bjergene tæt ved Firenze, Lucca & Pisa

Få den ultimative ferieoplevelse, ved at bo i en gammel italiensk casa, midt i olivenlunden i bjergene, med eget kildevand til at drikke direkte fra hanen. Casa VP er total ny restaureret - færdig i 2020, med egen pool, nye badeværelser, nyt køkken og ny indretning. Huset er beliggende i Toscanas region Pistoria, i bjergene Val di Nievole, som er midt imellem Lucca & hovdebyen Pistoia; og ca. 7 km fra Italiens kendte spa by Monticatini Terme - der tillige er kendt for deres helende vand.

Casa VP er oprindeligt en gammel portnerbolig der hører til Vinzzachia, et stort gammel "casa di campagna" der producerer en af verdens måske bedste olivenolier, og har sin egen kilde med fantastisk drikkevand. Det klare kildevand bader du i, både i poolen og i brusebadet, da det rinder fra alle haner på området, hvilket betyder du kan drikke vandet. Hovedhuset er fra 1880, hvor portnerboligen er kommet til efter.

Casa´en er beliggende på en solrig plet, helt ugenert på en bjergskråning, i den mest fantastiske natur. Ofte vil du se ørnen svæve over dit hoved, eller høre et dådyr kalde. Er du heldig, vil du se vildsvinene løbe over den, ikke asfalteret vej du kører på, for at komme til huset. Længere oppe på bjerget ligger en skøn lille bjergby Cozzile, hvor du om aften kan se op på deres smukke oplyste kirketårn.

Udover området er kendt som et af Italiens bedste spa steder med varme kilder, helende vand - og deres fantastiske olivenolie - så er det også kendt som et udsøgt cykelområde, hvor mange verdensstjerner indenfor cykelsporten træner og bor. 

Beliggenheden af Casa VP gør det yderst velegnet som base for adskillige interessante ture, både gåture, cykelture og bilture til f.eks. Firenze, Pistoria eller Lucca. Italien er kendt for deres simple, smagsfulde mad, og i casa´en vil du finde vores anbefalinger til det vi synes, er områdets bedste lokale spisesteder.

Husets placering i bjergene gør at du har det hele lige uden for døren, hvis du skal ud at cykle, eller gå ture på de mange ruter der findes i området, og besøge de omkringliggende bjergbyer, som f.eks. Buggiano Castello eller Mazza e Cozille. Du kan endog komme på ridetur i området eller dyrke hold yoga, på et sted længere nede af bjerget.

Vil du spille golf, så har Montecatini Terme også egen 18 hullers golfbane, ligesom de har tennisbaner, og gallopbane. Nyder du at shoppe er mulighederne mange, da der findes en række eksklusive butikker i Montecatini Terme. Du kan også tage en tur med verdens ældste kabelbanen fra 1898 der har afgang fra Montecatine Terme til middelalderbyen Montecatine Alto, hvor der ud over den formidable udsigt over Montecatini og hele Valdinievole dalen, bl.a. findes skønne spisesteder og megen historie.

Abetone skisport sted ligger 45 km fra huset, og til havet - for eksempel den eksklusive badeby Forte dei Marmi, er mindre end en times kørsel i bil.

Huset der er i to plan, er bergenet for en til maks. seks personer og indeholder to værelser med dobbeltsenge. Der er to badeværelser med brus og toilet, en stue med brændeovn og sovesofa, så der er mulighed for opredning til endnu to personer (det skal oplyses ved booking). Der er et skønt køkken-alrum med åben pejs, spiseplads til seks personer, og alt i udstyr med hensyn til køkkengrej, køle / frys, opvaskemaskine, induktionskogeplade, og ovn. I forbindelse med køkken-alrummet er et helt fantastisk glasparti, med mulighed for at åbne en stor del af glasset. Der er skønne udeområder med masser af sol, havemøbler, solvogne, grill og egen pool på 3 x 5 meter, samt privat gratis p-plads. Der er køle / varme faner i hele huset, hvilket gør det kan benyttes på alle tider af året. Huset har gratis wifi. Vær´ opmærksom på, at internettet i Italien er mere ustabilt end i Danmark, samt de tykke stenmure gør forbindelsen svagere.

Øverste sal indeholder: entre med adgang til udeareal, stue, to soveværelser og et badeværelse med toilet. Nederste sal indeholder: stort køkken alrum med direkte adgang til terrasse, samt badeværelse med toilet.

Casa VP er et topmodernet hjem, hvor vi har bibeholdt det oprindelige charmerende udtryk. Det har vi gjort ved blandt andet, kun at benytte lokale italienske fagfolk til vores renoveringsprojekt. Casa VP er, hvad vi altid selv har søgt og sat pris på ved udlejnings ferieboliger. Derfor vil du opleve, at rengøring og funktionalitet er i højsædet, og du vil aldrig ankomme til en opvaskemaskine der trænger til salt eller afspændingsmiddel, knive der ikke kan skære, eller køkkengrej der mangler, for at du kan tilberede et måltid mad. Ligesom du sover i specielt designet senge af høj kvalitet og med lækket rent sengetøj, hvor du altid kan få en dyne - uanset årstiden - hvis du beder om det ved bestilling.

Casa VP er nem at leje, da der ikke er nogen mellem udlejere - vi er ejerne.

 

Udlejningen er inklusiv: 

Opredning af senge - på forespørgsel med dyner, også om sommeren.

Håndklæder - også til pool området.

Slutrengøring, ved almindelig brug af huset.

Forbrug af el op til 20 KW - se fanen Priser for præcis information.

Der er karklude, viskestykker, opvaskemiddel, opvasketabs, rengøringsmidler m.m. i huset, dog ikke i ubegrænset mængder.

 

Der er mulighed for tilkøb af:

Ekstra skift af håndklæder og / eller sengetøj.

Ekstra rengøring, f.eks. halvvejs gennem ferien.

Madlavning - kok / kogekone, som kommer til casa´en og kokkerere, samt serverer maden for jer.

Opvarmning af pool - fra 15. maj til 30. september.

Ved leje af Casa VP over flere uger, bliver der rengjort, skiftet sengelinned, håndklæder m.m. på udlejers bekostning. Dette foregår altid lørdag kl. 10:00.

 

Bemærk følgende: 

Overalt i huset er rygning forbudt - rygning er kun tilladt udenfor huset, såfremt askebægrene bruges.

Adgangsvejen til huset er via en ikke asfalteret vej, som kan være uegnet for visse køretøjer.

Mindre kæledyr er velkommen på forespørgsel mod tillægsgebyr, dog er de absolut ikke tilladte i møbler eller senge. 

Det er ikke tilladt at holde fest, polterabend, eller lignende, hverken inde eller udendørs.

Huset og adgangen til Casa VP er ikke handicapvenlig. Mindre børn skal holdes under konstant opsyn af en voksen, da pool området ikke er indhegnet og der er stejle skrænter omkring huset. 

 

I de hyppige perioder værtsparret er på Vinzzachia, bliver der talt dansk, engelsk, en del tysk og italiensk.

 

Omgivelser: I fugleflugtslinje er der:

4 km til nærmeste supermarked.

4 km til Montecatini Station.

28 km til Pistoia. 

29 km til Lucca. 

36 km til Pisa lufthavn - Galileo Galilei Lufthavn.

38 km til Firenze - Peretola Lufthavn.

45 km til Abetone - skisportsted.

47 km til Forte dei Marmi.

82 km til Bologna - Guglielmo Marconi Lufthavn.

For os er det i bil ca. 12 min. til supermarked og 15 min. til Monticatini Terme, 35 min. til Lucca, 45 min. til Firenze, 45 min. til Pisa og 90 min. til Bologna. 


I huset findes følgende:

Håndklæder         Sengelinned         Karklude / viskestykker         2 x Brus         2 x Toilet         2 x Håndklædetørrer          Køkken Alrum         Drikkevand fra alle haner        Køkkengrej         Ovn         Induktionsplade med 4 blus         Køle / Frys         Kaffemaskine         El-kedel         Toaster         Højtaler til bluetooth          Pejs i køkken alrum         Brændeovn i stuen        Sofa (sovesofa)         Spisebord med plads til 6 personer         Garderober         Varme / kulde         Tørrestativ med klemmer         Havemøbler til 6 personer         Solvogne til 2 personer (mulighed for flere uden beregning)         Rengøringsmidler         Pool         3 udendørs fontæner med drikkevand         Grill          Mulighed for baby højstol (uden beregninng)                            


Kontakt

www.vinzacchia.dk

Christian Poulsen. - Tlf. nr. +45 2617 6060

eller / or / o

Dorthe Poulsen. - Tlf. nr. +45 2242 8696



Hjemmeside fra NemmeHjemmesider.dk